Forsikringer

Forsikringer - Focus Flex

Forsikring og hjælp i udlandet

Dette skal du vide når du kører til udlandet i leasingbilen.

Hvis du har planer om at køre til udlandet med din erhvervsleasingbil, bør du starte med at kontakte vores bilansvarlige, for at sikre dig om bilen i det hele taget må køre i udlandet.

Dernæst er det en god idé at finde ud af om dit brændstofforbrug bliver dækket af virksomheden.

 

Hjælp i udlandet

Har du brug for hjælp i udlandet, så kontakt enten, SOS International eller Tryg Vejhjælp Europa.

Hvis du er forsikret gennem FOCUS flex leasing eller direkte hos Købstædernes Forsikring, skal du benytte SOS International til vejhjælp.

Ring til SOS International på tlf. +45 70 10 50 52

 

Rødt kort i udlandet

Er uheldet ude, er det muligt for dig at få assistance i udlandet. Det røde kort er en del af kaskoforsikringen hos forsikringsselskaberne.

Vi vil anbefale at du henter SOS Internationals app: Rødt kort. I denne app finder du alt den information du skal bruge, hvis uheldet er ude i udlandet. Via appen har du mulighed for at bestille vejhjælp. Mobilens GPS-lokation er tilkoblet appen og fortæller derigennem vejhjælp, hvor du befinder dig. Har du en anden forsikringsaftale fra et andet selskab, end Fleggaard Leasing, skal du følge deres anvisninger.

Hent det røde forsikringskort her >

Læs mere om det røde forsikringskort her >

 

Det grønne forsikringskort

Med det grønne forsikringskort har du bevis på at bilen er ansvarsforsikret i henhold til lovgivningen. Hvis du blot kører inden for EU, Andorra, Schweiz, Kroatien, Norge og Island er det ikke nødvendigt at have det grønne kort med. Bilens nummerplade og nationalitet er bevis nok på, at ansvarsforsikringen er i orden.

Hent det grønne forsikringskort her >

Læs mere om det grønne forsikringskort her >

 

Registreringsattesten del 1

HUSK, at du ved kørsel i udlandet skal medbringe del 1 af registreringsattesten. Har du ikke fået den eller er den bortkommet, kontakt da vores kundeservice på tlf. +45 72 30 35 80.

Læs vores forsikringsbetingelser >

Har du nogle spørgsmål til vores forsikringer?

Udfyld formularen og kontakt os i dag. Vi vender tilbage så hurtigt som muligt - typisk inden for 24 timer (mandag - fredag)