Restværdi ved flexleasing

Splitleasing - focus flex leasing

Ved de fleste leasingaftaler er der tre overordnede nøgletal, du skal forholde dig til: førstegangsydelsen, den månedlige ydelse og restværdien. Førstegangsydelsen er den indledningsvise betaling for at overtage brugsretten til bilen, mens den månedlige ydelse er en procentdel af bilens registreringsafgift, som betales månedligt.

Men hvad er så restværdien? Restværdien er kort sagt bilens beregnede værdi, når din leasingperiode slutter. I det følgende kan du læse mere om restværdien, hvordan den beregnes, og hvilken betydning den har for dig og din leasingaftale.

Hvad er restværdi?

Ved en flexleasingaftale skal der beregnes en restværdi, dvs. den pris bilen skal sælges for, når leasingperioden er slut. I den forbindelse har du to muligheder: du kan enten selv købe bilen til restværdiens pris, eller også kan du sælge bilen videre. Alternativt kan du selvfølgelig også vælge at lave en ny leasingaftale med den samme bil.

Hvordan beregnes restværdi?

Når du beder om at lease en bestemt bil gennem os, skal vi først og fremmest skræddersy et tilbud på bilen til dig. Det kan f.eks. se sådan her ud, hvor vi har skruet to tilbud sammen med forskellige restværdier:

  1. Løbetid på 12 måneder: restværdi på 210.000 kr. (u/afgift)
  2. Løbetid på 24 måneder: restværdi på 178.000 kr. (u/afgift)

Ved tilbud 2 har kunden betalt af på bilen i dobbelt så lang tid som tilbud 1, og derfor er restværdien naturligvis mindre. Til gengæld er der så forskel på den månedlige ydelse:

  1. Løbetid på 12 måneder: månedlig ydelse på 5.130 kr.
  2. Løbetid på 24 måneder: månedlig ydelse på 6.668 kr.

Undgå restværdi med operationel leasing

Vælger du vores operationelle erhvervsleasing, så indestår vi for restværdien. Derudover er denne aftale også inklusiv serviceaftaler og reparationer. Ønsker du derfor en aftale med total økonomisk gennemsigtighed, hvor du kender til alle bilens udgifter fra start til slut og heller ikke skal stå for at skille dig af med bilen igen, når din leasingperiode er slut, så er operationel flexleasing et oplagt valg.

Hvad bør du ellers vide?

En leasingaftale består af flere forskellige delelementer, der hver især har indflydelse på de forskellige beløb, og det kan godt være lidt af en jungle at begive sig rundt i, hvis man ikke har prøvet at lease før.

Derfor har vi sammensat nogle uddybende sider om reglerne for leasing, blandt andet ift.  beskatningsgrundlag, forsikring og det mest generelle for flexleasing.

Udover privat– og erhvervsleasing tilbyder vi også splitleasing, der kort beskrevet fungerer som en blanding af de to forrige. Skulle du have lyst til at læse mere om denne mulighed, så har vi naturligvis også skrevet lidt uddybende info om splitleasing.

Kontakt os endelig

Har du stadig spørgsmål ift. flexleasing og vores forskellige produkter, så kan vi kontaktes helt uforpligtende på (+45) 72 30 35 80 eller info@focusflex.dk.