Beskatningsgrundlag ved flexleasing

Splitleasing

I Danmark betaler du som bilejer skat for din bil gennem registreringsafgiften. Det samme gør sig i og for sig gældende ved flexleasing, men frem for at betale din skat i form af et stort, indledningsvist beløb får du med flexleasing en langt mere fleksibel løsning.

Men hvilke faktorer har indflydelse på beskatningsgrundlaget ved flexleasing, og hvilke informationer er det i det hele taget en fordel at have styr på, før du flexleaser? Læs med her og få et samlet overblik over beskatning ift. flexleasing.

Registreringsafgift og afgiftspligtig værdi

Hvordan udregnes registreringsafgiften på en bil? Først og fremmest afhænger det af bilens afgiftspligtige værdi, dvs. bilens værdi før afgiften tilføjes. For personbiler fungerer det sådan, at registreringsafgiften opdeles i forskellige procenter opdelt i forskellige intervaller ift. bilens afgiftspligtige værdi:

  • Til og med 67.800 kr. = 25%
  • Fra 67.800 kr. til 210.600 kr. = 85%
  • Alt over 210.600 kr. = 150%

Lad os tage et eksempel. Hvis din nye bil har en afgiftspligtig værdi på 220.000 kr., så vil bilens registreringsafgift bestå af 25% af de første 67.000 kr., 85% af de næste 142.800 kr. og 150% af de resterende 9.400 kr. Jo dyrere bilens afgiftspligtige værdi er, jo højere bliver dens procentvise registreringsafgift.

Fradrag til nul-emissionsbiler

Uanset bilens afgiftspligtige værdi så er der en stor portion penge at spare ved at vælge en nul-emissionsbil, dvs. en bil uden CO2-udledning (elbil). Her får du nemlig et bundfradrag i afgiften på 165.000 kr, og derudover gives der et fradrag i den afgiftspligtige værdi på 900 kr. pr. kWh batterikapacitet, dog højst 45 kWh.

Fradrag til lav-emissionsbiler

Ved at vælge en lav-emissionsbil, dvs. en plugin-hybridbil, der udleder mellem 0 og 50 g CO2 pr. kilometer, får du et bundfradrag på 47.500 kr. og det samme fradrag i den afgiftspligtige værdi på 900 kr. pr. kWh batterikapacitet, dog højst 45 kWh.

Flexleasing erhverv

Ved flexleasing erhverv fungerer beskatningsgrundlaget lidt anderledes. Er bilen indregistreret for under tre år siden, så beregnes værdien til at være lig nyvognsprisen. Er bilen derimod indregistreret for over tre år siden, så vil købsprisen blive brugt som grundlag for beskatningen, dog mindst 160.000 kr.

Derudover tilføjes der også et miljøtillæg, som udregnes ved at gange den årlige grønne ejerafgift, vægtafgift eller CO2-afgift med 4,5 (2023). På Skats hjemmeside kan du læse mere om skat ift. firmabiler, både hvad der gør sig gældende for arbejdstagere og arbejdsgivere.

Vil du vide andet?

Har du spørgsmål ift. flexleasing, så kan vi kontaktes helt uforpligtende på (+45) 72 30 35 80 eller info@focusflex.dk. Ønsker du at vide lidt mere om leasing, før du tager kontakt, så kan du finde meget mere information om udvalget af leasingtyper og de forskellige regler, der gælder, her på Focusflex.dk.

Læs blandt andet om restværdien og forsikring ift. leasing eller få eventuelt et generelt overblik over flexleasing.